/ 24 x 33 cl inkl. moms
Ønsket om eget bryggeri lå og lurede, og blev en realitet i 2013 da vi købte en tidligere købmandsbutik på Thurø.
Det tog 3 år at forvandle den gamle købmandsbutik til bryggeri og butik.
I 2014 åbnede butikken. En butik fyldt med lækre specialiteter fra flere små fynske producenter, samt spændende udenlandske øl.
December 2015 bryggede vi første bryg på Thurø Bryghus, og har brygget her lige siden.
Bryggene der laves på Thurø Bryghus er små eksklusive bryg. Brygget med samme metode, kærlighed og nærvær som da jeg bryggede hjemme i værkstedet.
Jeg følger altid produktionen af mit øl meget tæt, og det er vigtigt for mig at mit produkt bliver præcis som jeg vil have det.Der brygges med andre ord med masser af nærvær og kærlighed.
Eksempelvis går jeg aldrig forbi gærtanken uden lige at klappe “hende” blidt – husk øl er levende!
Når du smager mit øl, håber jeg du får lige så god en oplevelse , som jeg får når jeg brygger.